Grøn omstilling er vigtig for alles fremtid. Hos Lundsby Biogas arbejder vi praktisk med at realisere grønne energianlæg, som i dag allerede producerer mere end en fjerdedel af al den gas vi bruger i Danmark. Det betyder, at Danmark i stigende grad gør sig uafhængig af udenlandsk fossil energi og skaber den grønne fremtid vi alle kan leve i. Vi har brug for dig, som kan være med til at tegne og muliggøre vores grønne ambitioner.
Vi tilbyder dig
Du får en vigtig rolle sammen med pt. ca. 40 gode kolleger, med at hjælpe vores kunder når de skal tage beslutning om anlæg. Vores kunder har brug for alt fra visualiseringer og landskabsplaner til færdige byggetegninger, og du bliver en del af det tværfaglige samarbejde mellem salg, tegning og teknisk projektering. Du får muligheden for at være med i hele processen og sætte en høj professionel standard for vores arbejde. Vi vil udvikle og være de bedste indenfor vores felt, og du kan blive en central person i arbejdet. Tegningsafdelingen har to faste medarbejdere og en tilknyttet freelance tegner.
Vi har et godt internt samarbejde, en god tone i dagligdagen og generelt gode personaleforhold.
Dine opgaver
Vi har brug for dig som vil lede vores tegningsafdeling i en ambitiøs vækst, der i de kommende år vil byde på flere kolleger i takt med vi løser flere opgaver. Vi vil gerne have dig til at videreudvikle og hæve niveauet indenfor det tegnetekniske, BIM og IKT. Afdelingen laver al tegning gennem hele salgs- og projektforløbet, lige fra de indledende visualiseringer, der gør det muligt for kunden at forestille sig hvordan det færdige projekt ser ud, til byggetegninger som projekterne realiseres efter. Vores tegnings- og projekteringsprocesser skal i stigende grad digitaliseres, moduliseres og fungere sammen med vores egen og vores kunders dokumentstyring, og her får du en rolle i at tilrettelægge hvordan det bedst gøres.
Lejlighedsvis skal du med på kundebesøg for at præsentere visualiseringer og byggetegninger.
Der vil være et beskedent antal rejsedage, primært i Danmark og Norden.
Dine kvalifikationer
Vi vil gerne høre fra dig, som brænder for en god, bæredygtig fremtid for verden. For at løse opgaven bedst muligt, er det nødvendigt, at du er godt hjemme i REVIT og BIM, samt AUTOCAD. Også gerne PLANT 3D, men det er ingen betingelse. Du skal være med til at løfte niveauet for IKT, som vi i stigende omfang anvender til at strukturere samarbejdet mellem os og vores leverandører
Kontakt os og hør mere. Eller skriv til os, gerne med dit CV og en ansøgning til trt@lundsbybiogas.dk, så tager vi den derfra. For mere information om stillingen, kontakt CTO Gert Rosenqvist på tlf. 2025 0416.
Hvem er Lundsby Biogas?
Lundsby Biogas arbejder aktivt og praktisk med den grønne omstilling, som er nødvendig for at skabe en bæredygtig fremtid. Vi opfører i dag biogasanlæg, som er effektive, stabile og vitale for grøn omstilling, i samspil med andre grønne energiformer som sol og vind. Og vi arbejder kontinuerligt for teknologier som gør det muligt at nå højere mål.
Danmarks gasforbrug er i dag baseret på 73% fossil gas, og 27% biogas, og ambitionen er indenfor få år at producere tilstrækkeligt biogas til at Danmark kan blive selvforsynende og uafhængig af leverandører af fossile gasser. Men det stopper ikke her; udviklingen går i retning af flere kombinerede løsninger, hvor Power to X – anlæg erstatter benzin, diesel og andre brændstoffer. Vi har brug for dig til at få det til at ske.