
Lundsby Biogas tager i disse dage hul på opførelsen af et stort biogasanlæg i Farsø, i samarbejde med Vesthimmerland Biogas A/S.
Lundsby Biogas står for opførelsen af biogasanlægget, der forventes at kunne forsyne op til hele 12.000 husstande med energi.
”Vi er meget begejstrede over at tage hul på et projekt i den her størrelsesorden, der også er et af vores største projekter til dato”,
siger Kasten Hjorth, partner i Lundsby Biogas.
Et positivt bidrag til miljøet
Energien til det nye biogasanlæg skal komme fra 750 tons biomasse, der består af blandt andet gødning fra husdyr.
”Udover projektets størrelse, er vi naturligvis også meget begejstrede over perspektiverne i at kunne bidrage positivt til den miljømæssige og bæredygtige udvikling i lokalområdet”, fortæller Karsten Hjorth.
Når det færdige anlæg på omkring 11 hektar står klar, vil det blandt andet bestå af 3 afgasningstanke, 3 lagertanke og 3 reaktortanke.
Anlægget forventes færdigbygget og klar til brug i august 2020.
Fakta
Anlægskapacitet: Knap 270.000 tons biomasse per år.
Opgraderingskapacitet: ca. 25 mio. m3 bionaturgas per år.